Om DJR

Mission og Vision

Mission

Dansk Jagthunde Registrering - DJR - er sat i verden for at stambogsføre jagthunderacer med ét klart formål: at sikre og bevare racernes jagtegenskaber og ægthed.

Vi arbejder for at støtte og vejlede ansvarlig jagthundeavl, så den enkelte races temperament, sundhed og jagtlige egenskaber bevares bedst muligt. Vores opgave er at sikre, at avlen sker med omhu og i overensstemmelse med DJRs stambogsføringsregler og øvrig gældende lovgivning.

Gennem mere end 30 år har vi opbygget en solid og valid avlshistorik for de fleste jagthunderacer i Danmark. Vores databehandling er grundig og troværdig, og vi værner om kvaliteten i vores stambogsregister.

DJR er en upolitisk og nonprofit organisation – etableret af jægere og drevet af jægere. Vi har ingen udstillings- eller eksteriørkrav. Vores fokus er udelukkende på funktionelle jagthunde med stærke vildtfinderegenskaber, så danske jægere kan opfylde lovkravet om at medbringe en egnet jagthund på jagt.

Vision

Vores vision er at være det naturlige og foretrukne alternativ inden for dansk jagthunderegistrering.
Vi vil fortsat styrke kvaliteten i dansk jagthundeavl ved at:

· Sikre valide og troværdige danske stambøger

· Levere hurtig, kompetent og tilgængelig rådgivning

· Yde den bedst mulige service til vores opdrættere og hundeejere, nuværende som kommende

Med www.djr.dk ønsker vi at gøre stambogsføring og hunderegistrering endnu nemmere, mere effektiv og mere brugervenlig.
Vi tror på, at vi siden 1996 har gjort en reel forskel for dansk jagthundeavl – og vi står stærkt rustet til fremtiden med ambitionen om at udvikle og forbedre vores service yderligere.

Scroll to top