DJR Retningslinier

Hundehold
En hund er ikke et menneske, men en hund, og som sådan skal den også behandles. Omvendt relaterer hunden sig til mennesket som et socialt individ og ikke som et produktionsdyr.

De fleste hunde indgår i den enkelte families husstand og er en del af det daglige liv.

For at en hund kan udvikle sig til en sund og normal hund, bør den allerede fra hvalptiden præges på mennesker og miljø. En hundegård, der er stor nok til, at hunden ikke bliver stresset, kan udmærket være en del af et godt hundeliv.

Hundegården bør være ren og tør, og hunden skal have adgang til læ f. eks. i et isoleret hundehus. Adgang til frisk vand er en selvfølge.

Uanset om hunden lever indendørs hos familien eller i en “kennel”, bør den motioneres flere gange dagligt. Den bør også trænes/stimuleres, så der vedvarende sker en prægning og udvikling af hunden.

Det er vigtigt, at både familiehunden og kennelhunden tilbringer social tid med sin ejer. Hunde, som blot opbevares i en kennel, vil blive mentalt underudviklede og vil ofte udvise stereotyp adfærd.

Et hundehold bør derfor heller ikke overstige en størrelse, hvor ejeren er i stand til at opfylde de beskrevne behov, der er basale for en hunds udvikling, og for det, man kan kalde et godt hundeliv.

I det gode hundehold skal hundene være lovligt mærkede og vaccinerede. Hundene skal være sunde, i god foder- stand og jævnligt tilses af en dyrlæge.

Opdræt
Som opdrætter påtager man sig ansvaret for at føre en races egenskaber videre.

Opdrætteren skal være sit ansvar bevidst. Avlshunde skal være mentalt og fysisk sunde, de skal være gode jagt- hunde og eventuelt præmierede på avls vejledende markprøver. Hvis der er kendte arvelige lidelser, bør status for disse være kendt.

Det er opdrætterens ansvar, at tæven ikke uforvarende bliver parret med en forkert hanhund, eller at tæven efter parring kommer sammen med en anden hanhund.

I tilfælde af utilsigtet parring skal opdrætteren omgående kontakte DJR for gennem en DNA-test at få fastslået faderskabsforholdet.

Opdrætteren bør give sin drægtige tæve et specialfoder. Dyrlæge bør kontaktes for behandling med ormemiddel, samt hvis der viser sig tegn på komplikationer i drægtighedsperioden.

Drægtige og diegivende tæver bør have et sted, hvor de kan være i fred for andre hunde og mennesker. De første 4 uger efter, at hvalpekuldet er født, bør hvalpe og tæve kun tilses af den nærmeste familie og evt. dyrlæge.

Det anbefales, at opdrætteren fastsætter et tidspunkt fra 4 til 8 ugers alderen, hvor hvalpekøberne kan vælge deres hvalp under kyndig vejledning fra opdrætteren.

Salg af hvalpe
Juridisk set er købeloven gældende for salg af hvalpe.

Det anbefales, at alle hvalpe sælges i en ren handel. Der bør ikke være tilknyttet aftaler om, at opdrætteren har hel eller delvis avls ret på hvalpene. Udstationering af hvalpe/voksne hunde frarådes.

Det anbefales at sælge hvalpene til jagt. Endvidere anbefales det, at prisen, leveringstidspunktet samt eventuelle garantier er klart aftalt mellem opdrætter og hvalpekøber.

Opdrætteren er ansvarlig for hvalpenes opvækst. Hvalpene bør allerede fra 3. leveuge præges på mennesker. I prægningsfasen og frem til afhentningstidspunktet er det helt essentielt, at hvalpene har maksimal kontakt med mennesker.

Hvalpene bør tidligst vænnes fra modermælken ved 4 ugers alderen. Det anbefales, at opdrætteren herefter minimum 3 gange i døgnet fodrer hvalpene med et specialfoder til hvalpe. Hvalpene bør i samarbejde med dyrlæge have ormekur 3 gange inden de er 8 uger.

Der bør laves en sundhedsbog/dyrlægeundersøgelse og hvalpen skal være vaccineret 1.gang før den forlader opdrætteren som 8 ugers hvalp.

Når hvalpen afleveres til de nye ejer bør der medfølge en fodervejledning samt hvalpefoder. Der bør ligeledes medfølge en generel vejledning om opvækst og træning.

Alle omtalte dokumenter skal medfølge hvalpen.

Det anbefales at henvise til træning samt at anvise relevant litteratur.

Prisen bør være fastsat således, at alt er inkluderet i hvalpens pris.